English version of the website
Del |

Ayurveda – Østens blide vej til bedre liv

Klinikken baserer sin succes på en kombination af vestlig lægevidenskab og ayurveda, som er Indiens tusindårgamle holistiske sundhedssystem, idet vejledningerne bygger dels på moderne videnskabelig forskning og dels på autentiske ayurvediske principper, som er skrevet ned i Indiens traditionelle medicinske tekster 

Ayurveda er en velafprøvet årtusindgammel metode til at fremme sundhed og forebygge sygdom, der kombinerer det mentale, det følelsesmæssige og det fysiske i en meningsfyldt helhed. De klassiske ayurvediske tekster indeholder en viden om sundhed, man må klassificere som brugbar, dels fordi den har været anvendt i tusinder af år i Fjernøsten (time tested knowledge), og dels fordi den bygger på intuitive erkendelser af sammenhænge omkring krop og sundhed fra oldindiske vismænd og seere, der havde en instinktiv indsigt i naturens lovmæssighed. Denne ayurvediske viden er derfor ikke opstået som følge af videnskabelige forskningsresultater, men det er derimod omvendt – teksternes mange tusindår gamle indhold kan i dag underbygges - og er blevet underbygget - af en række videnskabelige studier.

Ayurveda er en naturlig metode til sundhedspleje, der har til formål at skabe fysisk, mental og følelsesmæssig balance ved at rense og afbalancere fysiologien og styrke kroppens indbyggede selvreparationsmekanismer. Ayurveda giver råd og vejledning om, hvordan man kan styrke sin naturlige modstandskraft mod sygdom og udvikle sig til et sundere, gladere og dygtigere menneske.

Ayurveda spænder over områder som forebyggende medicin, anatomi, fysiologi, patologi, medicin, kirurgi, farmakologi,  gynækologi, obstetrik, psykiatri, foryngelse og pædiatri, samt ernæringslære. De originale klassiske ayurvediske tekster er samlet i seks værker, som hver er delt op i flere bind. Hvert bind består af 100 sektioner, og hver sektion består af 1000 kapitler, som hver især indeholder 100.000 afsnit.

 Inderen Maharishi Mahesh Yogi (som har bragt Transcendental Meditation til de vestlige lande) har i samarbejde med en gruppe ayurvediske eksperter (kaldet for vaidyaer), genskabt de ayurvediske principper i deres oprindelige rene form. Denne oprindelige ayurveda, kaldet Maharishis ayurveda, omfatter 40 naturlige behandlings- og terapiformer uden negative bivirkninger, fx udrensning, kost, urter, lydterapi og mentale teknikker til håndtering af stress og bevidsthedsudvikling. De omfattende positive resultater af Maharishi Ayur-Veda er dokumenteret gennem mange hundrede videnskabelige forskningsarbejder ved universiteter og forskningsinstitutter over hele verden, og mange er publiceret i anerkendte fagtidsskrifter som Science, The Lancet, Scientific American, American Journal of Physiologi, Journal of Mind and Behaviour, og Journal of the Canadian Medical Association.

WHO anbefaler ayurvediske metoder
Anvendelsen af ayurveda og vedisk medicin er anbefalet af WHO (World Health Organization). Verdenssundhedsorganisationen anbefaler ayurveda, fordi det er et holistisk sundhedssystem, der ser på individets liv som en helhed, både sjælen, sindet, kroppen, familien og omgivelserne, og derfor ikke bare retter sig mod den fysiske krop men også mod moralske og åndelige værdier.

WHO's afdeling for naturmedicin skriver:
´´Ayurvediske behandlere definerer livet som en forening af krop, sanser, sind og sjæl, og i denne kontekst betragter man sundhed som en blanding af fysisk, mentalt, socialt, moralsk og åndeligt velvære. Man lægger vægt på de moralske og åndelige aspekter og bringer derfor nye dimensioner til mennesket og til det sundhedssystem, der tager vare på menneskets helbred."

 Du kan læse mere om den oprindelige ayurveda og ayurvediske principper i Charlotte Bechs bøger: ´´Godt og Sundt Året Rundt´´ ´´Godt og Sundt for Børn´´ og ´´Hormoner i Balance''.