English version of the website
Del |

Lær at lave velsmagende indisk mad

Vi begynder dagen med at inddele deltagerne i små hold, der hver får en lille nem ret at lave. Snart breder der sig en velduftende atmosfære af rene aromatiske komponenter fra krydderier og friske krydderurter. (Maden bliver mildt krydret.) Så nyder vi en lækker frokost bestående af de mange små forskellige indbydende retter. Bagefter måltidet - med dejlig mad i maven - afsløres
hemmelighederne ved det velsmagende indiske køkken – og hvorfor det er så sundt:
Principperne bag de seks smagsvarianter, de fem elementer og de 20 stofkvaliteter og hvordan vi bruger principperne i praksis til at skabe et ernæringsrigtigt hovedmåltid, der både mætter og alligevel giver en følelse af lethed og velvære i hele kroppen – mad der bliver transformeret til ren energi og samtidigt virker sygdomsforebyggende, helsefremmende og livsforlængende.

Hvis det smager godt er det sundt!
Forskning har vist, at det som regel ikke er nødvendigt med tilskud af vitaminer og mineraler, hverken for børn eller voksne i vores del af verden, hvis man er normalt sund og rask og spiser varieret økologisk mad, som frugt, bælgfrugter, grøntsager, mælkeprodukter, nødder, kerner og frø hver dag. Indisk madlavning er baseret på at sammensætte mange forskellige fødevarer i samme måltid. Det er sundt med et overdådigt måltid og det er faktisk derfor det smager bedre! Fødevaresynergi – maden skal være din medicin.

Der er mange eksempler på, at fødevarer i deres helhed har en markant bedre virkning, end hvis man isolerer deres enkelte bestanddele, som fx vitaminer og mineraler. Man mener, det skyldes, at fødevarers biologiske komponenter er relateret og koordineret med hinanden – fx indeholder en grøntsag en lang række stoffer i bestemte mængder. Alle stofferne påvirker og forstærker hinanden. De virker synergetisk, det kaldes også fødevaresynergi. Undersøgelser tyder også på, at flere forskellige fødevarer indtaget i samme måltid har større gavnlig virkning på helbredet, end hvis man spiser dem hver for sig. Desuden har de enkelte næringsstoffer formentlig en mere positiv virkning, når de kommer direkte fra de naturlige fødevarer, end hvis de har været igennem teknologiske processer.

Principper for indisk ayurvedisk kostplan og madlavning
Frokostmenu: ris med sesamfrø, dahl – linsesovs, hjemmelavet ost
(paneer) med spinat, kartofler, ærter og blomkål i sauce, raita (yoghurtret),
frugtmos, valle. Snack: lassi. Eftermiddagslækkerier: indisk dessert, chai.

''Nu har jeg mødt mange af dem, der var med til at lave mad sammen med dig.
Der er rigtig flotte tilbagemeldinger, jeg synes, du skal vide det. De har bla
sagt: "Nu har jeg lavet ghee", "Dejligt med inspiration til at leve endnu sundere", "Jeg har lavet paneer, det smager godt", "Jeg har bestilt krydderier hjem", "Min mand kan godt lide maden", "Charlotte er en meget dygtig underviser", "Bestilt en indisk kogebog", "En rigtig god dag, kan vi gøre det igen?", "Charlotte klarede det godt",  Ja, som du kan se, ene positive tilbagemeldinger. Vi
holder meget af dig Charlotte.''
Lilly Julier, Jysk Yogaforbund